Har lige læst om Torbens sure kat. Min er normalt halvbange for alt og alle, men i morges gik hun grassat. Der var en mus i bryggerset og den blev jaget gennem hele huset. Hun holdt vagt over først den ene reol, så brændekurven (også et godt musegemmested) og endelig den anden reol. Så åbnede vi havedøren (det er bedst hvis den går selv - vi kan IKKE li' at drukne dem), tømte reol 1, fjernede brændet og tømte så reol 2, og så løb musen alt hvad den kunne over under fjernsynet og gardinet bagved. Men selv om katten stadig holdt vagt og vi prøvede at irritere den med et kosteskaft, forsvandt dyret. Vi satser på at den er løbet ud i haven, for katten er faldet til ro og har sovet hele dagen, uden at værdige os et enkelt blik :-))). Nu mangler vi bare at finde ud af hvor den kommer ind.
Jeg skal nok få lagt et billede af Tiger på en af dagene.
søndag den 20. januar 2008
fredag den 18. januar 2008
Projektlederkursus
Back in town efter 2 dage i Karrebæksminde med is på måsen og andre - unævnelige - steder, er det godt at der er hjemmearbejde, for alt går jo lynhurtigt i gang igen. Men biblioteksfolk er altså hyggelige. Tænk at vi kan snakke om vores fag i timevis og det er stadig lige spændende. Hvor herligt.
fredag den 11. januar 2008
Skemaer
Skemaer er herlige. Nogle gange tager det lige 10 minutter at rette næste uges skema til og andre gang ½ dag. Det, der tager længst tid, er at få kopier ud af vores vidunderlige farveprinter/kopimaskine. Når den store (6000) er nede, prøver man så på 6005 - 2/3 nede ad gangen. Den virker ofte, hvis bare man jævnligt løfter låget op, fordi den bli'r træt indimellem. jeg savner en taburet dernede, for jeg kan ikke se displayet fra min øjenhøjde. Når den også er faldet i søvn, bruger jeg vores egen driftsikre 6004, som højst mangler papir. Så er det til gengæld ikke helt let at se om man har vagt eller kan gå hjem, men hvad pokker....
Og nu er det altså færdig lavet til uge 3, det er en god mavefornemmelse. og jeg skulle kun igennem trin 1 og 2.
Og nu er det altså færdig lavet til uge 3, det er en god mavefornemmelse. og jeg skulle kun igennem trin 1 og 2.
Brugernavne og pw'er
Nu gik det lige så godt med det samme brugernavn og det samme pw gennem flere af tingene. og så kommer man lige ind til del.ici.ous (gad vide om det nu var rigtigt skrevet) og så vil den have tegn eller tal på pw'et. Strengt - når man er +40, er hukommelsen jo ikke så god længere.
Abonner på:
Opslag (Atom)



